Real Madrid og Barcelona sælger flest fodboldtrøjer
Som specialist på fodboldmarkedet, så interesserer vi os virkelig meget for fodboldtrøjer. Fodboldtrøjer det Unisport startede med. Derfor har vi fået fingrene i en analyse der viser hvilke klubber der solgte flest trøjer i 2010.
For 15-16 år siden da vi kastede os over at finde fodboldtrøjer til de danske fodboldfans, var det nærmest uhørt at se en fodboldtrøje i gadebilledet.
Det var ikke noget man bare kunne købe, som i dag, og hvis man alligevel fik fingrene i en fra en spiller eller fra klubben, var det kun noget man havde på på kampdagene.
Siden da er der sket rigtig meget, og fodboldtrøjer ser man næsten hver evig eneste dag og det er blevet en stor forretning for klubberne der kan sælge trøjer til deres fans. Og det kan næsten alle klubber i dag.
For rigtig mange er det blevet reelle samleobjekter, og når yndlingsklubben skifter trøjerne ud i sommerpausen, så skal alle de nye trøjer købes hjem.
Men hvem er det egentlig der sælger flest fodboldtrøjer på verdensplan? Hvilke klubber får i løbet af en sæson langet flest trøjer over disken?
Det har tyske Sport+Markt kigget nærmere på, og herunder kan du se en top 10 over de bedst sælgende fodboldtrøjer for 2010:
1. Real Madrid
2. Barcelona
3. Liverpool
4. Bayern München
5. Marseille
6. Manchester United
7. Milan
8. Inter
9. Lyon
10. Fenerbache
I toppen finder vi altså de to spanske giganter, som gennem nærmest tid og evighed har kæmpet I toppen af La Liga.
Totalt set er der indtægter i La Liga for over 1.5 milliarder kroner, og her står Barcelona og Real Madrid alene for over 80% af dette.
Navne som Ronaldo, Özil, Villa, Messi, Xavi og alle de andre navne på de to storhold trækker naturligvis deres store læs af de mange solgte trøjer.
Lige efter følger - ikke overraskende Liverpool, som vi herinde også kender som en af de bedst sælgende klubber i vores sortiment. Det kan godt være at de ikke spiller som de mange tusinde fans har forventet, men alligevel har de så stor og loyal en fanbase, at det afspejler sig i deres salg af trøjer.
Bayern dribler sig ind på en 4.-plads og det skyldes nok den store succes man havde i første halvår af 2010, hvor det blev til Champions League finale og mesterskab. Dernæst at det er en af de absolut mest populære tyske klubber i og udenfor landet.
Herefter begynder det at blive lidt sjovt, for Marsielle sniger sig overraskende ind foran Manchester United. Også dette har en årsag. Først og fremmest er det hele Frankrigs klub og rigtig mange følger Marseille, selvom de ikke er fra byen.
Dernæst så er Marseille en af de klubber der mest aktivt går ind i designet af deres fodboldtrøjer, hvorfor der kommer helt fabelagtige trøjer hver sæson. En yderst populær klub, når det kommer til trøjesamlere.
Milan og Inter følger lige herefter, hvilket igen afspejler deres succes og deres parader af stjernenavne, som de har i staldene og slutteligt har vi Lyon og Fenerbache.
Der er flere hold man måske savner på listen, men det er der lige så mange årsager til, som der er hold der ikke har sneget sig ind blandt de første 10.
Totalt set, så blev der i 2010 solgt ca. 13.7 millioner fodboldtrøjer på verdensplan! Adidas og Nike sidder på voldsomme 83%, mens de resterende 34 mærker deler de sidste 17%.
Hvilket hold tror du ligger mellem 10 og 20 på listen? Hvor ligger klubber som F.C. København, Rosenborg og AIK? Kom med dit bud herunder.